Det blev jo rigtig fint vejr i løbet af dagen i går. Jeg er i gang med at flytte lidt rundt på noget i det blå bed under Valnøddetræet, men det kommer vi til en anden gang når jeg bliver færdig. Ind imellem blev det også til lidt billeder.
Min Månestråle er blevet kæmpe stor og skal deles men det kan da ikke blive lige nu.
Lidt synd at blomsterne hænger ned ad for den er så fin indeni.
Den Lysegule Staudesolsikke havde besøg af en mængde Humlebasser.
Lidt svært at se men i den Lysegule Gyldenris var det Svirrefluerne der morede sig.
En Klematis som jeg har sået på et tidspunkt...kan ikke lige huske navnet.
Jeg tror da aldrig jeg har haft en Lilje som har blomstret så længe som denne her.
Der er stadig to knopper som ikke er sprunget ud.
Sommerfuglene hyggede sig i Sankthansurtene.
Phlox paniculata 'Lasse' har jeg vist ikke vist før.
Det var en som Birgitte Husted fik hjem da hun skrev Floksbogen.
Den skulle slet ikke se sådan ud men hendes søn Lasse var vild med den og så blev den opkaldt efter ham. Det var da godt at den lige havnede hos hende for ellers havde den måske slet ikke været her i landet.
Kvæsurten lyste op i solen som små røde lamper...det var lidt svært at fange på et billede men jeg håber i ved hvad jeg mener.
Selinum tenuifolium blomstrer først nu, i hvert fald i min have.
Der står nu juli til september på skiltet men det når den jo også
Oktoberstormhatten vil være sikker på at nå det og åbnede den første blomst i går.
Ha' en god dag...hvad enten vi vil eller ej så går det mod efterår, men der er stadig masser at glæde sig over i haven.
Hej Rita
SvarSletFlotte billeder fra haven!
Din lilje kunne godt være "LeVern Freimann" der også sælges under navnet "Miss Feya" og den er netop en af de seneste liljer:)
Ha en dejlig dag
Måtte da lige kigge efter et skilt da jeg kom ud og jo det er Miss Feya...også god dag til dig.
SletHej Rita
SvarSletSom jeg skrev til dig på fb, så vil min månestråle ikke rigtig hos mig, hvordan står din? Jeg har to eksemplarer, den ene har været flyttet flere gange, det hjælper ikke. Kan du godt få noget til at gro under valnøddetræet? Det troede jeg ikke planterne kunne lide.
Månestrålen står i det lysegule bed i nærheden af Birketræet så vel nærmest i halvskygge og den har bestemt ikke fået for meget vand der. Jeg fjerner de fleste blade fra Valnøddetræet i stedet for at lade dem formulde i bedet. Efter at Valnødden blev stammet op så der kommer mere lys der inde går det ret godt med at få noget til at gro...det skal bare have masser af vand...selv nu er der steder hvor der er tørt når jeg graver der nede.
Slet