Den anden dag stødte jeg på den her tekst og det er vist lige det vi gør i øjeblikket.
Vi ved godt at det ikke nytter at vente på at stormen forsvinder...nej vi må danse i regnen alt det vi kan...altså i overført betydning og det synes jeg faktisk vi klarer meget godt indtil videre...prøver at få det bedste ud af hver dag.
Alt mit mos og kogler skal jo bruges til noget så jeg lavede en fin billedramme og så må jeg lige finde ud af hvor den skal hænge.
Jeg har lamineret teksten efter at jeg havde patineret papiret lidt med noget voks.
Jeg ved faktisk ikke hvad sådan noget plade hedder men det er nogenlunde vandfast, hvis det da ikke er pladdervåd hele tiden...kan købes i Bauhaus i nogle små stykker.
Det er kun fordi det var begyndelsen til et juleskilt som aldrig blev færdig at det er malet hvid i kanten. Rammen er først formet i hegnstråd og så har jeg bundet lidt birkegrene på til at lime mos og kogler på. Lavede rammen og limede den på pladen da den var færdig.
Hvis jeg skal lave en mere vil jeg lime birkkransen på pladen og så lime mos og kogler på efterfølgende.
En krans mere blev det også til i samme stil som de to andre jeg har lavet.
Denne gang blev den bare helt lys. Startede med en halmkrans hvor der blev bundet et tyndt lag træuld på. Æggene er rigtige udpustede æg beklædt med noget fransk skrift som jeg ikke fatter en brik af men skidt med det, det var hvad jeg lige kunne finde og printe ud som var lys. Da æggene var limet på lavede jeg en lang hale af lys kokosfiber og limede på ud og ind mellem æggene. Lidt meget tynde troldegrene blev bundet og limet på...bryder lige alt det lyse. De andre som ligner æg i faconen er nogle udenlandske frødimser fra julekassen...de bliver grimme ret hurtig hvis de ligger på kirkegården så derfor er de aldrig blevet brugt. De her kranse er bergenet til at hænge indendørs eller i hvert fald beskyttet for regn og blæst, så her kunne de lige bruges, sammen med et par kunstige roser.
Rigtig god weekend her fra Blomstertøsens have.
Måske hører i ikke så meget til mig i et stykke tid...jeg skal i gang med at plante Streptocarpus og Pelargonier om i det store drivhus og det kan der vist ikke laves mange indlæg om.
I skal nu lige se min Stuelind som står i havestuen og blomstrer.
Jeg samler jo ikke bare på gammelt ragelse som gemalen kalder alt mit genbrugsguld, men også på stueplanter fra oldemors tid og det her er en af dem.
Fin tekst, den passer godt nu ja. Stuelinden er da godt nok flot, sikken en blomst.
SvarSletGod arbejdslyst.
Tak ... har lige en børnefødselsdag her i weekenden vi skal til så det bliver nok først mandag jeg kommer i gang.
SletSkøn tekst! Gid jeg formåede at danse i regnen, når livet er svært - det er ikke min spidskompetance, har desværre tendens til at blive sortseer og lidt depri, men hvor ville jeg ønske, det var anderledes! Synes, det er skønt, at du og gemalen tager en dag ad gangen og glæder jer over den - way to go! Respekt her fra.
SvarSletTusind tak. Det er da heller ikke altid let at holde humøret oppe, hverken som patient eller pårørende når man er oppe mod en uhelbredelig sygdom men heldigvis er gemalen typen som ikke beklager sig og faktisk snakker vi ikke ret meget om sygdommen i det daglige selv om det selvfølgelig fylder en del i hverdagen.
SletSå fin en blomst stuelinden jeg er ikke helt sikker på jeg kender den - men flot er den
SvarSletJa nogle gange danser vi i solskin andre gange i regnvejr - det kan være hårdt og krævende for begge danspartner - men at danse sammen uanset hvad er det bedste og koncentrer sig nuet og vær sammen om det
Og et indlæg om de fine blomster strep... Det er godt nok et svært navn synes jeg kunne være spændende
Kh kirsten
Nej der er nok ikke så mange der kender Stuelind i dag, men den er fin når den blomstrer.
SletVi prøver så godt vi kan af få det bedste ud af hver dag og ret meget andet kan vi nok ikke gøre i vores situation...vi har jo fået at vide at de ikke kan helbrede det men kun holde det nogenlunde nede i et stykke tid.
Det er en god tekst, har en der næsten er som din, den hænger på køleskabet. Det er godt at i sammen kan gribe dagen, være tilstede her og nu<3
SvarSletRigtig god fornøjelse med omplantningen!
God weekend herfra:-)
Takker Anette...ja det er lidt af et arbejde jeg skal i gang med. Sidste år nåede jeg ikke at gøre meget der ude for pludselig var det forår og der var tusind ting der skulle gøres samtidig med at Niels blev syg.
SletKære Rita. Skøn tekst, ja vi må se livet fra den lyse side, til trods for at det til tider kan være svært... Det lyder nu til at du og gemalen, prøver at finde lyspunkter. God fornøjelse med alle planterne. Så fin din stuelind er, laver du flere af dem? Kærligst Merete
SvarSletTak Merete
SletJa vi er nødt til at tage en dag af gangen og få det bedste ud af den.
Jo jeg regner da med at jeg skal have lavet et par Stuelind til salg...sig til hvis du er interesseret.
Hej Rita.Fin tekst.......og godt at i kan tage en dag af gangen.
SvarSletOg fin krans du har lavet.Savner helt at lave alle de kreative ting du viser.Men nue er jeg færdig med min stue efter tre uger.
Så håber på lidt havevejr i næste uge.
Rigtig god søndag Knus Jette
Tak Jette...dejligt at du er færdig med stuen og så håber jeg da du får tid til både det kreative og lidt tid i haven.
Slet