Jeg er glad fordi:

Jeg er sikkert mærkelig men her nogle dage efter Niels død føler jeg ingen sorg men er bare glad og taknemmelig fordi:

 

At jeg fik mange mange gode år sammen med Niels.

 

At Niels sidste år da han kom hjem fra sygehuset giftede sig med mig for at sikre mig økonomisk... det var den største kærlighedserklæring han kunne give mig.

 

At jeg kunne holde mig løfte og passe Niels til det sidste.

 

At Niels mange gange udtrykte sin glæde over det jeg gjorde for ham..det var stort og så var al træthed som blæst væk.

 

At Niels fik lov at dø her hjemme som han havde ønsket.

 

At vi selv om det var hårdt både med en syg mand og en hundehvalp fik Bamse som har givet Niels så meget glæde i de ca 10 uger de fik sammen.

 

At vi fik så meget positivt ud af livet i det sidste år Niels levede med en uhelbredelig sygdom...blandt andet de to ture i den sidste uge.

 

At vi kunne tale frit om Niels' sygdom og døden der ventede både med hinanden og andre.

 

At jeg var hos Niels da han døde og at der var kontakt til det sidste. At jeg fik ham beroliget og forsikret ham om at jeg nok skulle passe på mig selv, hundene og alt det vi har bygget op her... og at vi var helt alene som vi vist begge ønskede det.

 

At Niels havde besøg af næsten hele sin familie i den sidste uge.

 

At Niels' yndlingsmakker var den sidste der besøgte ham og de fik holdt en sidste rygepause.

 

At Niels til det sidste bevarede sit gode humør og stadig havde den sorte humor som var hans varemærke i behold.

 

At jeg var med til at gøre Niels i stand og at han var her hjemme natten efter han var død og at jeg dagen efter var med til at lægge ham i kisten.

 

At han fik sin elskede pibe, en lighter og en pakke tobak med i kisten. Niels har altid spøgefuldt sagt at når han var død skulle jeg få Poul (graveren) til at lægge et rør ned til ham så jeg kunne hælde øl og tobak ned til ham...det ville graveren nu ikke være med til.

 

At Niels' yndlingssang Teddy Edelmanns Himmelhunden blev spillet et par gange inden vi sang Niels ud på helt traditionel vis. Hvis nogen fandt det anstødeligt at den kørte for fulde gardiner mens folk blev samlet skjulte de det godt og jeg ved det var helt i Niels' ånd at det ikke skulle være så højtideligt og sørgeligt.

 

At Niels' kistepynt hovedsageligt bliver lavet af blomster fra haven og den nærmeste omegn.

 

At Niels på torsdag bliver begravet kun ca 50 meter fra hjørnet af vores grund. Som han altid har sagt...bare grav et hul og smid mig over på den anden side af vejen.

 

 

Nu håber jeg bare at:

 

Præsten på torsdag holder en humoristisk tale...der må gerne grines til Niels' begravelse.

 

Jeg kan holde det sidste løfte jeg gav ham...bette nummer som han nogen gange kaldte mig, du må ikke gå og være ked af det. Vi der er tilbage kan slet ikke tillade os at være kede af det, det er trods alt Niels der ikke er her mere og ikke et sekund under det her forløb har han beklaget sig eller grædt,

.

 

Hvis bare en som har fulgt os under det her forløb finder styrken til selv at passe en døende vil jeg/vi være glade. Selv om det ind imellem har været hårdt har det været hele slæbet værd og jeg vil til enhver tid gøre det igen. I dag føler jeg mig dobbelt så stærk som da vi startede for ca et år siden.

 

 

RIP min elskede mand og bedste kammerat.