tirsdag den 31. maj 2016

En drilsk dag med ændrede planer.

Min plan for i dag var at få salgsplanterne gået igennem så snart jeg havde været i Bording og handle, men så kom der en tordenbyge forbi, så alt var vådt.

I går fik jeg mine Mølplanter ud af drivhuset. De er blevet noget lange og ranglede, under normale omstændigheder ville de jo have været ude noget før.

Der blev lavet en ny potte af hver.
 
Når nu vejret ændrede mine planer for i dag kunne jeg jo få pottet nogle Streptocarpus som jeg havde lavet med blade, som blev sat for snart længe siden.


Angela


Lolita


German


Kahinta
 
Det var blade af dem jeg købte sidste år for de penge vi fik fra kommunen i forbindelse med vores bryllup. Billederne er bare nogen af dem og heldigvis begyndte de at blomstre så tidligt i år at Niels nåede at se de fleste af dem.
 
Da det var gjort regnede jeg jo med at jeg skulle i haven for nu var det tørt...ha ha ja det var da kun indtil der kom en ny drillebyge forbi.
 
Så kunne jeg da potte alle de gamle Paletblade om, så de kunne komme ud og stå.
Nu kan de stå her under udhænget og vænner sig til udelivet før de bliver stillet lidt pænere op.

De nye planter jeg lavede for et stykke tid siden har stået på gulvet i havestuen og er noget blege men jeg tror de har gode rødder. Nu får de lige lov at stå nogen dage og så napper jeg alle spidserne af så de kan blive buskede.
 
Nu skinner solen og der er 25 grader men nu gider jeg vist ikke mere i dag.
Hvis jeg gør bliver det bare en hyggetur med hundene.
 
Ha' en god aften.
 


13 kommentarer:

  1. Dine streptocarpus er så fine. Så har du da fået lidt regn, vi fik ikke noget særligt.
    Jeg har sendt den asters, jeg har lovet dig med Linda Borg hjem, hun kommer ud i weekenden med den, hun sætter den bare, hvis du ikke er ude. Aster Marina Wolkonsky hedder den.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lisbeth...jeg kan godt huske at jeg syntes den var så fin.
      Jeg har ikke fået regnmåleren tømt så jeg ved ikke hvad det blev til...for lidt tror jeg ;o))

      Slet
  2. Ja, vejret har godt nok drillet i dag! Jeg har oplevet det samme, at hver gang jeg var klar til at komme ud, så kom der en ny regnbyge, men det gør nu ikke noget, for haven trængte til vand. Ih altså, hvor er dine Streptocarpus flotte - det er sådan en sød blomst. Jeg kan se, at Lisbeth har skrevet, at jeg kommer med din Marina engang i weekenden - har også sendt en mail til dig om det. Det er ikke noget, du skal lade dig forstyrre af. Jeg sætter den ved din havelåge - hvis du er der, siger jeg selvfølgelig hej til dig :) God tur med dine søde hunde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må endelig dytte eller noget så jeg opdager dig. Med mindre jeg lige er ude at handle tror jeg ikke jeg skal noget i weekenden. Pænt af dig at du ville tage den med.

      Slet
  3. Det har været et underligt vejr i dag, skiftevis sol og så byge indimellem, men heldigvis dejligt varmt, så man godt ved at vi nu er ved sommer. Dejligt for dig at komme lidt i gang med planterne - eller en hel del, må jeg sige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja dejlig lunt så skidt med der kommer en byge og jeg fik jo noget lavet alligevel.

      Slet
  4. Ja vejret har været lidt spøjst i dag. Hos os fik vi også et par byger sidst på formiddagen. Du har da rigtig haft gang i plantningen i dag :-)
    Jeg har priklet planter da jeg kom hjem, squash, græskar og purpur solhat. Det er første gang jeg har prøvet at så stauder, men ind til videre ser det meget lovende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha mind mig ikke om det. Jeg har masser af stauder stående som skulle prikles men jeg ved ikke om jeg når det før de går til.

      Slet
  5. du har da rigtig haft gang i potterne og blade, men du er også knald dygtig til at få en plante ud af næsten ingenting. De er fine de streptocarpus. Jeg kan godt huske dem fra sidste år, da mener jeg du viste billeder af dem, de stod på et klinkegulv, kan det ikke passe?
    Vi har ikke fået noget vand i dag, intet. Heller ikke i går. Temperaturen har været på de 25 grader og det har blæst en del.
    Jeg tror slet ikke at vi får vand de næste dage, så der bliver vandet hver aften her.
    Håber ellers alt er vel hos jer
    Knus
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak Kirsten...jeg synes jeg er ved at få en hverdag op at stå og dyrene og planterne skal jo passes. Det passer godt nok at jeg viste de nye Streptocarpus lige da jeg havde fået dem hjem sidste år, hvor de stod på gulvet i havestuen.

      Slet
  6. Kære Rita Spøjst vejr I har haft her har det bare været sol, tørt og varmt. Dejligt men kors hvor jeg vander. Sikke flittig du har været, du er dæleme god til det planteri ;-) Håber du får lidt tørvejr imorgen knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina...ha ha jo det blev tørvejr men jeg ville jo meget hellere have noget vand sådan for alvor...haven er knastør.

      Slet