onsdag den 10. februar 2016

En haverunde

I går var jeg mellem et par byger på en lille haverunde for at se hvad der rører på sig.
Det er kun et par dage siden jeg kiggede om den her tot Vintergækker i hækken var ved at komme op og nu står de der med deres fine hvide kjoler.

Erantis har jeg ikke så mange af men her en tot som blev flyttet sidste år og de er da kommet fint.

Min dobbelte Erantis er altid lidt bag efter men er glad for bare at se den.
Der var nemlig en muldvarp som på et tidspunkt havde lavet et skud lige der hvor den står, men den er der da endnu.

Dorotealiljerne blev delt lidt sidste år og jeg flyttede nogen om i det bed ved grisegårdene som jeg kalder bålpladsbedet. Der var fra starten bålplads men gemalen gider ikke sidde der ude og lave mad, så der blev lavet et staudebed i stedet for.

Påskeklokkerne er så småt ved at springe ud...her den mest gule jeg har som altid kommer tidligt.

Her en af hendes børn som ser lidt bleg ud...jeg fandt den også under en masse blade.




Lidt er der da som er begyndt at blomstre.
Det er så spændende hver gang en frøplante kommer i blomst og se hvordan den nu er blevet.
 
Mellem et par andre byger fik jeg alt julepynt ryddet væk nord for huset, så nu mangler jeg det ved indkørslen på den anden side af huset...gider ikke se på gran og fyr mere.
 
Ha' en god dag...

5 kommentarer:

  1. Jeg venter spændt på at se mine frøplanter, nogle af dem er første gang i år.
    I dag er det vist for vådet til at lave noget derude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid spændende at se når frøplanterne springer ud. Har lige smidt mit have/grisetøj i vaskemaskinen...blev pladder våd af bare at gå ud og fodre.

      Slet
  2. Kære Rita Jeg er helt vildt benovet over de flotte påskeklokker du har fremstillet. Det er bare for lækre, tænk at man selv kan lave dem, fantastisk. Dejligt at se alle dine forårs planter så skønt et skue. Viser du billede af den dobbelte erantis når den springer ud? Tror aldrig, at jeg har set en sådan. Tak for dine søde kommentarer på mine sidste indlæg, de varmer. Håber I er ved godt mod, sender alle mine varmeste tanker. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Tina. Jo jeg skal nok vise den dobbelte når den springer ud. Påskeklokker gror nærmest som ukrudt her i min have...de sår sig selv i stor stil og så er det bare at flytte de små planter hen på en ledig plads og vente 2-3 år på at de blomstrer første gang.

      Slet
    2. Der må dæleme være noget godt i jorden hos dig :-) her har jeg haft svært ved at få dem til at gro. Men jeg kæmper ;-) knus Tina

      Slet