fredag den 5. februar 2016

Endnu en påskekrans

Jeg var ellers i fuld gang med at klippe staudetop af, men så skulle jeg ind for at have lidt at drikke.
De her æg fulgte med mig ud og pludselig stod jeg i grisedrivhuset og var i gang med endnu en påskekrans.

 
Jeg startede med at binde nogen af de tørre blade fra den grønne Acer på en halmkrans som bund.
Så blev æggene limet på og så blev der fyldt ud med visne Hortensia blomster og kokosfibre tror jeg det hedder. Lidt kugler af Acerblade blev limet på til at fylde diverse huller ud.
 
 De mørke stilke som er stukket ind og limet på sådan ret tilfældigt er ranker fra Klematis...det gav lige det sidste og jeg kan godt lide det lidt vilde look som denne krans har fået.
Æggene er rigtige æg som er pustet ud og beklædt med nodepapir.
Et par Roser købt i en genbrug for flere år siden passede lige i farverne...dem har jeg ellers ikke lige kunnet finde noget at bruge til men her gør de sig godt.
 
Der var ikke flere grå æg i gemmerne men en masse ret så farvestrålende.
 
De ser nu sådan ud...eller det vil sige de er lidt mere blanke.
De er blevet penslet med trælim rørt op med en smule vand.
Det virker som en slags lak og gør dem ret stærke...nogen af dem er jo vatæg.
Nu er jeg klar til at lave et par stykker mere af de grå kranse for mon ikke der skal lidt påskekranse i boden til påske. Jeg må se at få spist nogle æg, så der også kan blive lavet et par stykker af de andre...eller en helt 3.
 
Selv om jeg kom til at lege nåede jeg da at klippe staudetop af i 3 bede...nu må vi se hvad jeg kommer til i dag ;o))
 
 
 

6 kommentarer:

  1. hold da op hvor er du myre flittig, både med kranse og stauderne, hvor må det være dejligt, både at være ude og se hvordan der bliver ryddet op i bedene.
    Jeg er begyndt at kigge på trillebøren fordi den nok trænger til et nyt hjul eller det skal lappes, det er i hvert fald flad, så jeg er så småt begyndt at tænke i den retning, men jeg skal lige være færdig i vores køkken alrum, hvor jeg mangler en lille væg. :-) men så kommer lige også stuen så...
    god fredag til dig.
    Jeg skal afsted på arbejde nu
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og god arbejdslyst. Uha jeg skulle også have malet på badeværelset men nu lover de vist blæst igen og så frister det ikke så meget at være ude.

      Slet
  2. Sikken du kan, sjovt at læse om, hvad du kan finde på at bruge som materialer. De visne blade fra acer har jeg ofte tænkt på er så fine, nu brugte du dem så til en krans. Flot ser det ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth...ja der er mange af naturens materialer som kan bruges. De visne Hortensia blomster ser jo heller ikke ud af meget når de sidder på busken på den tid af året men når de kommer sammen med noget andet er de fine.
      God dag til dig...de lover vist regn så det bliver nok ikke havevejr i dag.

      Slet
  3. Hej Rita!
    Det er smukke kranse du har lavet(også den du viste i går), mon ikke der nok skulle smutte et par stykker eller flere når de kommer i boden, hvis du kan nænne det;-) Og er det ikke bare dejligt at kunne bestemme over sin egen dag:-)))))
    Ha en skøn dag.
    Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette...er glad for at du kan lide dem. Jo jeg kan nok godt nænne at sælge dem, hvis jeg får lavet nogen der ligner.
      Du kan tro jeg nyder selv at kunne bestemme over dagen. Januar og februar er jo sådan lidt ferietid for mig men nu er jeg allerede så småt begyndt at få bestillinger på planter og pludselig er det hele i gang igen...men det glæder jeg mig også til.

      Slet