Jubiii min mor har næsten ikke mere af det der influenza så i formiddag spurgte hun om jeg ville med i haven. Min far ville gerne have en formiddagslur, så mig og mor kunne godt luske ud lidt.
Se hvor fint jeg sidder og holder øje med om der kommer noget.
Jeg sad altså ikke stille hele tiden. Vi skulle ned i Bregnehjørnet og klippe gamle blade af.
Der er også nogen der hedder Vintergækker og at hoppe i Vintergækker er altså en sjov leg.
Der var en enkelt af de dobbelte Påskeklokker der var ved at springe ud.
De enkelte har vi rigtig mange af og jeg synes de er noget så fine
Hvid og rød Lærkespore kalder mor dem her.
En lille Peberbusk men den må jeg ikke bide i for den er giftig siger mor.
Jeg spurgte mor om ikke vi skulle tage på tur i Mindelunden for det er simpelthen det bedste der findes i min verden.
Mor siger jeg er frygtelig nysgerrig og alt skal undersøges.
Det er begyndt at blæse og alle de store blade suser rundt om mig.
Jeg kan slet ikke nå at fange dem alle sammen
Hvis man borer sig ned i dem er der endnu flere der flyver afsted.
Jeg elsker også at grave og det må jeg ikke i mors have.
Mor kalder mig en lille krudtugle og det er godt jeg kan komme i mindelunden og brænde krudt af.
Har i hørt om de der selvmordsbombere. Mor siger at det er nogle dumme drenge som er så fulde af krudt at de ryger i luften. Sådan en vil jeg ikke være, så godt jeg er kommet til at bo et sted, hvor man kan bruge alt sit krudt ude i haven og naturen.
Vil i have det rigtig godt...jeg er smadder træt og vil kravle over til far og tage mig en lur.
Mor skal ud og gøre rent hos grisene men jeg orker altså ikke hjælpe mere lige nu.
Det er vist noget rigtig fornuftigt medicin, I der har anskaffet Jer :)
SvarSletJa vi har da godt nok snakket om at hvis vi havde vidst at Niels pludselig blev så syg skulle vi nok ikke have haft en hvalp. Nu har vi ham og så må vi få det bedste ud af det. Vi elsker jo begge den lille bandit og han er da ved at blive rigtig god til at lege med sig selv.
SletSødt indlæg, sidder her og smiler over den lille livlige hvalp. Hundehvalpe er ikke til at stå for :-)
SvarSletTak Vivi...han ved også godt at han er uimodståelig og charmer sig ind på alt og alle.
SletHerligt - godt I har haft en god dag i haven i dag. Bamse jeg tror allerede du er vokset. Jeg lagde mærke til det allerede i sidste indlæg.
SvarSletJa det var fantastisk med et par timer i haven og det gav virkelig energi. Jeg kan jo ikke se at den lille bandit vokser ud af stedet men andre siger da at han er vokset.
SletBare så godt at Lille Bamse, som vokser noget synes jeg, kan komme ud og bruge noget krudt og det er også dejligt at læse at du Rita er ved at komme dig over den forbandet influenza. Det giver god energi og nogle andre tanker.
SvarSletEr det en meget tidlig Lærkespore?
Og dine påskeklokkeblomster er bare så flotte, når det engang er muligt skal jeg have bestilt nogen. Men de står hos dig skaber de glæde hos dig og det er vigtigt
Stort kram og knus
Kh.
Kirsten
Jeg tror ikke Lærkesporerne er specielt tidlige, de står bare op af en af skurene lige i solen.
SletHvis jeg når det planter jeg nogen af de Påskeklokker jeg vil af med ned i et køkkenhavebed og får taget billeder og får dem nummereret. Hvornår jeg åbner igen er der heldigvis ingen af os der ved. Jeg er forberedt på at det kan være hurtigt slut men han kan såmænd også sagtens være her om et halvt år.
Åh små hunde er da slet ikke til at stå for... Men jeg tror da at Bamse er vokset. Syntes han ser større ud for hver gang vi ser ham!
SvarSletHvor dejligt i kunne komme lidt ud inden pligterne hos grisene kalder.
Rigtig skøn dag
Charlotte
Tak Charlotte...jo Bamse har taget 2 kilo på siden vi fik ham, men det kan vi jo slet ikke selv se.
SletDejligt at komme ud i haven, og få noget energi. Jeg kan bestemt også se at Bamse er vokset, hvor er han kær.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Ja det gjorde godt med lidt luft og at få rørt sig lidt.
SletVidunderlige lille bandit<<<<3333, jeg får julelys i øjnene af ham:-))
SvarSletHa ha Anette jeg kan ikke lade være med at grine for han kan vist charme sig ind på alt og alle.
SletKære Rita Åh hvor er han en sød lille bandit, godt du har ham. Ved hvor meget en sød hund kan være til hjælp. Sender dig solskin. knus Tina
SvarSletHa ha ja og han er selv sikker på at han er fantastisk til at hjælpe med alt muligt.
Slet