lørdag den 23. januar 2016

En meget personlig gave

I går da gemalen skulle til første omgang kemo her i anden omgang havde jeg bestemt mig til at der skulle leges lidt. Først skulle der lige ryddes lidt op og ned fra loftet kom en tom æske der har være stomi-poser i. Det gav mig ideen til at pynte den lidt for jeg manglede noget til alle hans piller.
Selv om han hader alle de piller må vi jo nok regne med at det bliver en del af hans liv frem over.

Den skulle være helt personlig så jeg gik i tænkeboks.
Han har altid været vild med gamle cowboyfilm og gerne med John Wayne, så jeg gik på nette for at se om jeg kunne finde et godt billede. Låget blev beklædt med hessian og på med et billede af John Wayne.
 
På indersiden af låget har jeg leget med et billede af gemalen og vores æsler fra dengang vi havde dem. Det er gjort gammelt og lidt sløret.

I bunden  er der kommet et billede af en pibe...dem der kender ham er slet ikke i tvivl om hvorfor.
 
Han blev rigtig glad for den og nu er hele hans apotek samlet på et sted.
Der var så lige en kat som var faldet omkuld, han har ellers kigget på fugle i formiddag.
 

Der er også nok at kigge på. Sig til hvis i mangler solsorte, på et tidspunkt talte jeg 14.


Bette Skid har fået forklaret indtil flere gange at rødhalsen har han at holde sig fra.
Som i kan se vil han altså også hellere ligge og flyde på bordet og snorksove..dovne kat.
 
Vi tobenede er nu heller ikke for aktive. Her er der temmelig tåget og det er så småt begyndt at tø, så vi holder os indendørs.
 
God lørdag til alle...
 
 
 
 
 
 
 

14 kommentarer:

  1. Så flot en box du fik lavet der til gemalen, jeg ved jo, du er kreativ, men det der var godt tænkt.
    Godt han blev glad for den.
    Bent er også glad for John Wayne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth...det er nok lidt en mandeting det med cowboyfilm og John Wayne.

      Slet
  2. Jeg kan se, at jeg lige er gået glip af et par indlæg fra dig. Bare flot opstilling med dine nykreerede æg og skønne billeder fra din rimdækkede haver :)
    Hvor var det bare en sød ide at lave en flot æske til gemalen med John Wayne på - jeg kan sørme godt forstå, at han blev glad for den, og så er der styr på pillerne. Du får så mange gode ideer :)
    Ja, det er meget tåget i dag, men sønnen og jeg vovede os alligevel ud på en tur rundt om Almindsø - det var en dejlig tur, og det er jo med at nyde sneen, for nu går vi jo over til den grå og lune vejrtype igen.
    Også god lørdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda...Dejligt med en tur rundt om Almindsø...der er så smukt. Måske vi skal køre der ud inden længe for vi har lige bestemt at vi skal i gang med at gå nogle ture så vi ikke går helt i stå her i vinter.

      Slet
  3. Sikke en smuk æske og mange tanker ligger bag dens udformning. En rigtig skøn gave at give og så sandelig også at modtage. Godt den kunne bruges til hjemme apotek.
    Når man har sygdom tæt inde på livet er det nemlig "rart" at lade det blive ens hverdag. Så alle de grimme piller kan fremstå meget smukkere. Det er super godt tænkt!

    Rigtig skøn lørdag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde og kloge ord Charlotte...jeg bliver helt rørt. Vi har netop valgt at være åbne omkring hans sygdom og prøve at få så normal en hverdag som muligt.

      Slet
    2. Det skal man også Rita... ellers går man til af spekulationer.
      Vi har i de sidste 8 år kæmpet for Albert-August. Så jeg ved hvad i gennemgår.
      Har det præcis som dig med at lave yndige pille æsker, glas og beholdere til alt det som jeg kalder "det grimme". Nu er det bare en del af hverdagen. Vores hverdag <3

      Slet
  4. Hej Rita.Kan da godt forstå at manden blev glad for den fine medicinboks.
    Godt tænkt..........og så med hand ynglingshelte på.Så bliver det da ikke bedre.
    Her er der dejligt lyst.Men det er så småt begyndt at tø.
    Vi har også mange solsorte og duer her........ville da hellere have nogle af de små fugle.
    Rigtig god weekend hos jer Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette...ja lidt sjovt med alle de solsorte for i sommers snakkede vi netop om at vi aldrig så en solsort i haven...det er der da godt nok blevet lavet om på. Vi har 3 små skove indenfor 500 m + kirkegården så vi har masser af fugle.

      Slet
  5. Kære Rita Det er en fin pille æske du har fået lavet, hvilken god og sød ide til din hjertenskær . Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: sender mine bedste tanker til jer og krydser alt hvad jeg kan søde.

      Slet
    2. Tak Tina...ja nu har han styr på pillerne og er bare så glad for den.

      Slet
  6. Det er en utrolig smuk tanke Rita, og en rigtig fin æske, der gør det hele lidt mere acceptabelt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Ja jeg må jo ind imellem finde på noget der kan muntre ham op og det lykkedes i hvert fald med den æske.

      Slet