fredag den 15. januar 2016

Iskage og fedtkage

Engang i december fandt jeg en fin kageform i Aldi til 20 kr. Det var meningen at jeg ville lave nogle betonkager men det nåede jeg aldrig. Så kunne jeg da prøve at lave en islygte i den og det blev også til en fedtkage til fuglene.


 
Jeg havde ikke lige nogen blomster at bruge til pynt, så det blev en sur appelsin der måtte lade livet og så med nogle fyrspidser i. Jeg har vist fået rigeligt med fyld i for man kan næsten ikke se lyset.
Prøvede først med en lille lyskæde men det blev lidt bedre med et fyrfadslys.
Den måtte jeg så ud og slukke for lige før det blev rigtig lyst sad der pludselig en Rødhals på islygten og det gik da ikke at den fik halen brændt af.
 
Sammen med de to kager har jeg så stillet et fad med 3 hvide kugler et par æbler og et par fuglekugler.
 
Her set ved dagslys.
Det står så vi kan se det fra køkkenvinduet og det var som sagt knap nok lyst før fuglene havde fundet det.
 
Sådan så det ud da jeg kom ud i går morges men fuglene fik nu hurtig sneen væk, så de kunne komme til at spise.
 
Med hensyn til et blogtræf i påskeklokketiden går jeg videre med det. Det er fint hvis vi bare kan mødes nogle få stykker. Jeg regner med at lave det så vi bloggere mødes til formiddagskaffe kl 10 og så fra kl. 13 vil der være åben have for alle. Er der nogen bloggere som gerne vil have en veninde med er det selvfølgelig helt i orden.
 
 
 
 

8 kommentarer:

  1. Jeg er så vild med de islygter. Jeg må altså igang og se om ikke det kan lade sig gøre. Det ser jo fantastisk ud som du disker op. Meget sjov ide at du ligger noget i formen. Giver en fantastisk effekt.
    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet
  2. Tak Charlotte. Det er første gang jeg prøver med de islygter, men hvis vi skal blive ved med frost kunne jeg da godt finde på at lave et par stykker mere.

    SvarSlet
  3. Appelsin-is-lygten ser da fuldstændig fortryllende ud....så fin...ligner en blondekrans nederst.
    Spændende med blogtræf. Jeg vil gerne deltage og måske kan der købes en dobbelt påskeklokke?
    Knus
    Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingeborg. Det lyder da godt hvis du også har lyst at være med og jo der skal nok blive både enkelte og dobbelte Påskeklokker til salg.

      Slet
  4. Hvor er din appelsinislygte bare flot - du er så kreativ! Godt, at den lille rødhals ikke fik svitset halen :)
    Også god weekend til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda...ja jeg tør slet ikke tænde den om morgenen for den lille Rødhals står tidligt op.
      Måske jeg vækker den for den sover som regel inde i vores carport.

      Slet
  5. Hvor ser det bare godt ud, både med og uden sne. Det har vi fortsat intet af. men måske i morgen har de talt om at der skulle komme noget.
    Det er da bare en god form, du har fået købt, da. og du kan vel stadig nå at lave betonkager af den.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten...ja det er mærkeligt et vejret kan være så forskelligt i vores lille land.

      Slet