søndag den 24. januar 2016

Nødde-marengs med bær skum

Det bliver nok ikke så tit i får opskrifter her fra men opskriften på denne kage, som jeg har fået af en veninde, har jeg nu lyst at dele med jer.
 
 

Nødde-marengs med bærskum

20 cm springform


Bund
100 g æggehvider
200 g sukker
40 g marie kiks (kan undlades/erstattes med nødder)
170 g hasselnødder, mandler, mandelsplitter eller flager
Brug det i nu har og hak det så fint eller groft som i ønsker
2 tsk vaniljesukker

Top
2,5 dl piskefløde
2 spsk florsukker   2. gangen jeg lavede den brugte jeg kun 1spsk.
2 blade husblas
100 g bær - jeg brugte frosne jordbær men også her er der frit valg

Pisk æggehvide og sukkeret til en sej marengs   
Når marengsen er sej og fuld pisket, et par minutter vil gør det, blandes nødderne i med vaniljesukkeret og knuste mariekiks.
Vend det hele sammen og fordel det i en springform beklædt med bagepapir og bages i ovnen 30 min ved 180C. Ud af ovnen og lad den køle fuldstændig af
100 g jordbær (eller andre bær) varmes i mikroovnen, så det lige er lunt. Husblasen som har ligget i blød i koldt vand, knuges fri for vand, blandes i bærrene og smelter.
Fløden piskes til let skum sammen med florsukkeret, og en-to spsk fulde blandes op i husblas-bær blandingen og røres kraftigt sammen. Bærrene kommes herefter op i flødeskummen og røres sammen.
 
Kan stilles i køleskabet lidt før det sprøjtes på kagen eller bare fordeles på kagen.
Kan evt. pyntes med friske eller frysetørrede bær.
 

 
Velbekomme...
 




 


9 kommentarer:

  1. Uhm den ser lækker ud, jeg elsker nødder, men de er godt nok blevet dyre :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også lækker og ja nødder og mandler er ikke det billigste men har man nogle rester der skal bruges er muligheden her.

      Slet
  2. guf siger jeg bare kære Rita, det er lige en søndags kage af den rigtige slags. Den vil jeg notere mig ned så den kan laves.
    Du må gerne vise mere af den slags, når det ser så godt ud.
    Kh.
    Kirsten og fortsat god søndag til din og kære mand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten...det er alt for sjældent jeg laver sådan noget, så der vil nok være langt mellem mine opskrifter.

      Slet
    2. pyt jeg laver heller ikke så meget af den slags pga min diabetes, så du lægger bare ud når der kommer en :-)
      Kh. Kirsten

      Slet
  3. Hej Rita.Den kage ser da lækker ud...........desværre kan jeg ikke tåle nødder.Men så kan man da vist godt bruge kiks istedet.
    Jeg har lige lavet æbletrifli med makroner stænket i Amaretto og creme..........og det er nu ikke værst.God søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Æbletrifli er nu heller ikke værst når man trænger til lidt lækkert.

      Slet
  4. Uhmmm så lækkert:-P)))) nødder er også favorit her sammen med marengsbunde og frugtfløde, kan det vist ikke blive bedre! kager som sådan er ellers ikke min livret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke den store kagespiser men den her falder i min smag...i hvert fald det første stykke. Den er sød så det var derfor jeg ikke kom så meget sukker i fløden og det hjalp på det.

      Slet