fredag den 29. januar 2016

En rundtur før stormen

Jeg prøvede i formiddags at overbevise Samson om at vi lige skulle have lidt frisk luft inden der blev så meget af det at vi fløj væk...nu er der i hvert fald godt gang i vinden her.
Mens han snusede rundt gik jeg på jagt efter lidt forårstegn.

Jeg har desværre ikke ret mange Erantis men heldigvis ser det da ud til at de breder sig stille og roligt.
 
Den orange Troldnød er ved at være sprunget ud.

Julerosens blomster ser lidt slidte ud efter frost og sne.
Det er den jeg har plukket ind af et par gange, så jeg er lidt spændt på om den sætter flere knopper.

En enkelt lille blomst på den Ungarske Anemone er ved at springe ud.
 
Den røde Lungeurt står med store knopper, så der skal ikke meget sol og varme til før den springer ud.
 
Og så et par stykker af dem som bare står friske og grønne også om vinteren.
Her den brogede Porcelænsblomst.

Jeg har den som kant rundt om et bed...råb højt hvis i kan bruge noget for ca hvert 3. år deler jeg den og så ryger der en masse ud.
 
Italiens Ingefær står så fint med de brogede blade.
Jeg ved godt den er giftig men det er der så meget der er...regner ikke med at mine havegæster spiser af mine planter.
 
En hel palleramme fyldt med forårs-glæde...små dobbelte Påskeklokker.
Hvis ikke jeg har solgt dem som småplanter, ser i nok mere til dem om et par år.

I går var jeg i haven en times tid..her en af de bede der blev klippet ned.
2 bede i går og 3 for et par dage siden...jo jo jeg er så småt i gang med den nye havesæson.
 
 
God weekend og pas på jer i stormen.
 
 
 
 
 
 
 


12 kommentarer:

  1. Hej Rita.Ja !!! vejret er slet ikke til udendørs sysler.Men godt lige at se hvad der sker derude.Her har det regnet det meste af dagen.......men det er mildt.
    Mine erantis og juleroser blomstre også fint ........og nu kan man da se dem hvor sneen er væk.
    Den brogede porcelænsblomst ville jeg da gerne have lidt af.Måske kunne du sende dem sammen med min påskeklokke når den er klar.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal da se om ikke jeg kan huske at sende et lille stykke af den brogede Porselænsblomst med, når dy sjak have din Påskeklokke.

      Slet
  2. Kære Rita, I dag har det regnet noget af tiden ellers har det blæst kraftigt, det har det nu gjort de to sidste dage. Da har endda været meldinger om væltede træer, men det virker til at vinden på nuværende tidspunkt har lagt sig en smule.
    Dejlige billeder af nutiden i haven, I må have milde vejr, siden flere af det du viser er ved komme, for her er det slet ikke sådan, jeg har ikke set nogen erantis eller buske der begynder at blomstrer, men det kommer vel inden for kort tid.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist meget forskelligt fra sted til sted, hvor langt det forskellige er fremme...men dit skal nu nok komme frem på et tidspunkt. Måske er det bare klogere end mit og bliver under jorden ;o))

      Slet
  3. Kære Rita. Skønne billeder af haven, af forårsbebudere, som giver håb om lysere tider. Porcelæns blomst, gem du lidt så lovet. Så lover jeg til gengæld at komme forbi, når det giver lidt lysere tider og hente lidt, måske meget fra dine herlige gemmere. Kærligst Mérete

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ved at være lidt forårstegn når man kommer ud og får kigget efter. Deling af Porcelænsblomst er ikke noget af det første jeg går i gang med, så der skal nok være noget til dig, hvis du kommer forbi.

      Slet
  4. Hejsa Rita.
    Nu er der tegn på forår, det viser alle dine billeder. Det er så fantastisk.
    Her stormer der en halv pelikan, som vi siger. Så jeg har ikke været meget udendørs...

    Rigtig skøn weekend

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja her var der også pelikaner på besøg senere på dagen, så jeg holdt mig også så vidt muligt indendørs.

      Slet
  5. Har du slet ikke problemer med rådyr i din troldnød? Marie fra hortofilia skriver netop om troldnød i dag.

    Jeg tænkte forleden på at spørge dig, om den gule julerose jeg sendte frø af er spiret? Mine er tittet frem og så må vi se om 3 år, om moderens egenskaber er gået i arv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg har aldrig bemærket at de har spist af den. Den står jo da ellers ud til vejen hvor der ikke er tråd eller hæk. Jo jeg har en lille potte med gule Ulla Påskeklokker...det bliver spændende at se dem om laaang tid.

      Slet
  6. Kom lige til at se på din liste over dine salgsplanter. Jeg bliver vist nødt til at køre en tur op til dig engang til foråret ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være så velkommen Vivi...når ellers jeg kommer i gang med at dele kommer der mere på listen.

      Slet