søndag den 29. november 2015

Jul ved griseskuret.

Fredag morgen da jeg havde fodret var det fantastisk mildt, helt stille og tørvejr.
Det måtte udnyttes så jeg begyndte at rydde op flere steder i gården og pludselig var jeg i gang med at pynte lidt op. Ja jeg er underlig at rende rundt der klokken meget tidlig med pandelampe...men jeg elsker mørket og den der særlige stemning af at være helt alene om morgenen...en hel ny dag som andre slet ikke er begyndt på.

Det endte med at komme til at se sådan ud ved gavlen af grisedrivhuset.
Bare noget grønt, lidt grene og ellers hvad jeg havde i gemmerne i forvejen.
 
Det var først i går jeg blev færdig for der var ikke mere mos i min moskasse, så jeg kunne få lavet en stor moskugle.
 
Jeg ved ikke hvordan andre bygger sådan en opstilling op men jeg lader alle grene og grønt gå ud fra et bestemt punkt.

På den nederste kant blev der lagt nogle granspidser og ovenpå min samling af gamle hestesko..+ lidt røde æbler.
 
Her manglede jeg noget sammen med den gamle engel og de to kugler så det blev en krukke lagt ned og fyldt med noget grønt. Den anden dag lavede jeg Buksbom kranse og da stødte jeg på en gren som havde en lidt underlig farve...heldigvis havde jeg ikke smidt den væk for den passede perfekt i farven til terrakotta farven.
 
Det bliver vist ikke lige nu jeg kommer videre med at pynte...det står ned i stænger og lige før kom der et lyn og lidt rumlen i det fjerne...men grisene skal have mad, så jeg smutter igen.
 
Rigtig god søndag til alle.
 


 
 
 

 


5 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet fint og hyggeligt! Dejligt at få ryddet op og pyntet!

    SvarSlet
  2. Jeg kan lige se du render derude i mørket med pandelygte, men det er jo heller ikke anderledes når jeg render rundt udenfor med paraply og pynter. Fordi det her vejr utilregneligt.
    Men det ser utrolig godt ud og hvis jeg forstår dig ret så har du pyntet ved grisene. Det er de sikkert glade for specielt de røde æbler bliver de nok helt vild glade for :-)
    Fortsat god 1. advent
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Hej Rita.Ja!!! jeg kan da også godt se dig tidligt om morgenen med pandelampe på....................men da ligger jeg stadig under dynen.
    Og sikke fint du har pyntet udenfor.Jeg synes at min pynt regner bort og bliver kedelig at se på.
    En rigtig god advent til dig knus Jette

    SvarSlet
  4. Ja sådan en tidlig morgen er der en dejlig fred og ro, jeg går også med hunde tidligt om morgenen, selvom det er mørkt endnu.
    Blæser det ikke væk i sådan en storm?

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer. Ja føj da for en storm og der skal vist lige ryddes lidt op der ude når det bliver lyst.

    SvarSlet