søndag den 31. januar 2016

Lidt forår på kommoden



Det er først nu julepynten/vinterpynten er kommet væk fra den lille kommode i gangen...men nu skulle der lidt forår til. Grenene er fra min Stjernemagnolie som skal begrænses lidt for at være der. På de første grene jeg tog ind lige efter nytår var der et par enkelte knopper der sprang ud.
 
Jeg ville ønske min fasters gamle kommode kunne fortælle hvor mange steder den har stået.
Bag på står der hendes navn og så Fredericia sømandshjem...det første sted hun arbejdede.
Tænk at man dengang kunne have næsten alt hvad man ejede i sådan en lille kommode.
Den var afsyret da jeg fik den og alle mine arvemøbler får lov at stå som da jeg fik dem, så det bliver den ved med at være.
 
Denne gang har jeg holdt mig til hvidt, gråt og sølv...og lyskæden fik lov at blive. Det er så hyggeligt når man går gennem gangen i de mørke timer og så er vi fri for at tænde lys.
Glasset i baggrunden fandt jeg i en genbrug den anden dag...kunne se at det lige passede til en enkelt Hyacint.
 
Den dobbelte Primula fandt jeg den dag vi var i Viborg.

Betonæg med pynt som jeg lavede sidste år.
 
I det store glas Dorotealiljer fra haven...de har stået i drivhuset i nogle dage.
I det lille glas hvide Perlehyacinter.
 
God søndag til jer alle fra mig og et par små Vintergækker som jeg fandt da jeg ville samle nogle grene sammen nede på vejen nedenfor haven. De første jeg har fundet som har været helt sprunget ud.
 
 
 
 
 

10 kommentarer:

  1. Det ser fint ud på den gamle kommode. Jeg skal ud og kigge efter vintergækker, når det bliver helt lyst.
    Jeg har været væk et par dage.
    God søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen tilbage...du må ud og se hvad der er sket mens du har været væk..god tur rundt i haven.

      Slet
  2. Kære Rita. Sikke et fint pyntet bord du der har lavet, det må da være en fornøjelse at gå forbi og følge med i at løgplanterne udvikler sig. På samme tid som det lyser op indenfor. Du har allerede vintergækker, hvor skønt at se. Mine står på spring, langs sydmuren, så et par dage med sol, så titter de frem. Men det er nu ikke lige det DMI lover... Rigtig god søndag. Kærligst Merete

    SvarSlet
  3. Tak Merete...nej de lover ikke for godt vejr, så godt med lidt forår indendørs.

    SvarSlet
  4. Det ser rigtig hyggeligt ud Rita, og dine æg er så fine. Her har jeg ikke opdaget vintergækker endnu, men de plejer også at være sene på den.
    Og rigtig god søndag til dig:-)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette. Håber du snart finder nogle vintergækker for de er nu så søde.

      Slet
  5. Hej Rita.Hvor ser der bare fint ud på dit arvestykke.Og glæder mig til jeg får tid til at lave nogle æg.Men lige nu maler jeg min stue og det er noget af et arbejde.Viser ogsåå en smuk db primula i limefarve.Men ingen vintergækker i blomst her hos mig.
    God søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette og held og lykke med malerarbejdet...jeg skal i gang med badeværelset når engang jeg får taget mig sammen til det.

      Slet
  6. Hej Rita.
    Skal love for du har fået det lyse forår ind i boligen. Hvor er det skønt at se. Det giver en glæde og et håb om det længe ventet forår.
    Så smukke vintergækker. Jeg håber min mor kommer med en buket i aften. Hun har så mange og her vil de på ingen måde gro. Har forsøgt mig i så mange år. Men de kommer aldrig op....

    Rigtig skøn mandag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lad os håbe din mor har vintergækker til dig. Løgene kan ikke ret godt tåle at tørre ud, så det er bedst bare at flytte nogen lige før eller efter blomstring...men det har du måske prøvet.

      Slet